Historien bag Danatekt
Danatekt serien blev udviklet på opfordring af dermatologer i begyndelsen af 1980erne.
Det hele startede med cremen, som blev udviklet, fordi dermatologerne efterspurgte en god fugtighedscreme til børn med atopisk eksem. Danatekt® cremen blev hurtigt populær, da den er let at smøre ind, ikke fedter og efterlader en beskyttende hinde på huden, der virker fugtbevarende. Udover den velkendte creme, udviklede man en meget fugtgivende lotion og en shampoo til både hår- og kropsvask, der er så mild, at den ikke irriterer den i forvejen tørre og sarte hud på kroppen og i hovedbunden.
Siden hen opstod behovet for yderligere produkter og der blev udviklet en rensecreme og barrierecreme til rens, pleje og beskyttelse af mere intime hudområder samt udsatte hudområder over alt på kroppen som armhuler, knæhaser, hudfolder på mave, ryg og under bryst osv. Serien indeholder i dag endvidere en fedtcreme, en brystvortecreme og en hår- og kropsvask til patienter, hvor brug af vand ikke er nødvendig.
Orion Pharma A/S købte i december 2006 Danatekt® og har valgt apotekerne som samarbejdspartner for at sikre, at vores kunder får en optimal faglig rådgivning. En del af Danatekt produkterne anvendes på landets sygehuse og plejehjem.
Efter overtagelsen af Danatekt igangsatte vi en opdatering af hele serien, som havde til formål mere tydeligt at signalere seriens fundament, nemlig at det er klinisk hudpleje med velkendte og veldokumenterede indholdsstoffer. Dette betød nyt design, mere brugervenlige emballager og en optimering af indholdsstofferne i produkterne, så de kunne opnå at blive godkendt til at bære det Nordiske Miljømærke - Svanen. Produkterne er i 2018 også blevet godkendt til at bære et allergimærke - Allergy Certified.